I 2005 var vi den første sejlklub i Sønderjylland der blev godkendt som ungdomsvenlig Sejlklub. Hvert tredje år skal vi have fornyet denne godkendelse - og det fik vi i 2008 og nu igen i år.
Godkendelsen betyder, at vi fra Dasnk Sejlunion får hjælp til at se, om vores ungdomsafdeling er velfungerende. Det vil sige, er ungdomsafdelingen velstruktureret, udføres der aktiviteter med henblik på at rekruttere nye medlemmer, har ungdomsafdelingen en beskrevet politik og visioner, samt er ungdomsafdelingen en 'klub på to ben' - fokuseret både på kapsejlads og sejlads i bredere forstand såsom tursejlads, oplevelser, leg og det sociale element.
Den største fordel ved at blive godkendt som 'Ungdomsvenlig Sejlklub' er virkningen af den proces, klubben skal gennemgå for at opnå godkendelsen. Det bør være dette, som er motivationen til at gå i gang.
Senere på måneden vil vi offentliggøre vores materiale i fobindelse med godkendelsen.